Er startet som et samarbejde imellem Civitan Club Sæby, Civitan Club Maria og Sæbygaards Venner. Ideen var, at opbygge et traditionsrigt julemarked med varieret indhold, høj kvalitet i unikke omgivelser.
Det skulle også være for børn og barnlige sjæle og ikke mindst, en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor Sæbygaard og Sæby sættes på kalenderen, den første weekend i advent.
Selve arrangementet er baseret på frivillig arbejdskraft og eventuelt overskud anvendes af Civitan til at gøre en indsats i lokal området, for at hjælpe de mennesker, som har det svært og hjælpe der hvor samfundets indsats ikke rækker og for Sæbygaard Venners til at gøre Sæbygaard kendt af offentligheden blandt andet ved forskellige arrangementer.
Første gang julemarkedet så dagens lys, var i året 2009. Det fik så god omtale, at succesen vil blive gentaget forhåbentlig i mange år fremover.
Kom og nyd den unikke stemning, - men sæt god tid af -, for der er masser at opleve.
Det er virkelig en weekend fyldt med fornøjelser for hele familien. Det sørger omgivelserne, udstillerne og kunstnerne for.
Der rettes en særlig tak til alle de frivillige, for uden dem ville det ikke være muligt.